Om Ærø Efterskole

Ærø Efterskole er en efterskole med kulturelt udsyn og dannelse på programmet. Vi har både 9. og 10. klasse og sætter en ære i at forberede vores elever på deres videre fremtid. Derudover tilbyder vi en bred vifte af kreative linjefag, hvor eleverne kan dyrke deres helt store interesser – og valgfag hvor de kan få pulsen op – eller helt ned.

På Ærø Efterskole oplever eleverne, hvad det vil sige at være en del af et fællesskab. Ikke kun på skolen og i klasserne, men også i bofællesskaberne og på værelserne – og som en del af ø-fællesskabet. Det er nemlig noget særligt at gå på efterskole på en ø, og det er vi meget bevidste om og stolte af. Naturen omkring os giver os nogle unikke muligheder, og hele lokalsamfundet arbejder meget sammen på kryds og tværs.

Det kulturelle udsyn dyrker vi hver eneste dag – men særligt, når hele skolen én gang om året pakker kufferten og drager til Japan for at opleve et nyt land, fjernt fra alt de kender. Her dykker vi ned i de japanske traditioner, levevis og kultur, og eleverne kommer hjem med både minder og aha-oplevelser. Læs mere her.

Her på Ærø Efterskole dyrker vi fordybelsen og fællesskabet, og mobiltelefonen ligger på værelset i en erkendelse af, at vi har brug for hjælp til at være nærværende i fællesskabet og nysgerrige på, hvem hinanden er. I løbet af året finder vi sammen ud af, hvad vores fællesskab er bedst tjent med. 

Vi danner og uddanner 24/7, og vores dygtige faglærere er ildsjæle. Det betyder, at de også vil møde eleverne i deres interesser og folde dem kreativt ud i linjefagene: 

Besøg os på Ærø Efterskole.

Du er altid velkommen til at komme og få en rundvisning og uforpligtende samtale på skolen. Ring og aftal et besøg med vores forstander Mogens eller læs mere her.

Ring til Mogens og
book en rundvisning
+45 6352 6050