Boglige fag

På Ærø Efterskole afslutter alle elever året med folkeskolens afgangsprøve FP9 og FP10. Således bliver eleverne klar til at gå videre på en ungdomsuddannelse efter et år hos os.

Du vil ikke have en fast klasse, men kommer på et hold i hvert fag, hvor det faglige niveau passer til dig. Vi blander holdene på tværs af 9. og 10. klasse, så du i de forskellige boglige fag får den støtte og de udfordringer, som du har brug for. 

Vi ved, at niveaudeling hjælper den enkelte elev til at forløse deres eget potentiale, da det gør at læreren kan møde dig fagligt præcis, hvor du er. 

Niveaudeling sker ud fra det udgangspunkt, du kommer med. Vi ser på dine standpunktskarakterer, taler med dig og dine forældre, og i enkelte fag vil der også være en fagtest. 

Ikke to elevhold er ens. Det betyder også, at antallet af niveauer, og hvilke fag der niveaudeles i, kan variere fra elevhold til elevhold. 

Du kan gå til prøve i:
Dansk (Obligatorisk i 9. og 10. klasse.)
Engelsk (Obligatorisk i 9. og 10. klasse.)
Matematik (Obligatorisk i 9. og 10. klasse.)
Fysik/kemi (Obligatorisk i 9. og valgfrit i 10. klasse)
Biologi (Obligatorisk i 9. klasse)
Geografi (Obligatorisk i 9. klasse)
Samfundsfag (Obligatorisk i 9. klasse)                
Tysk (Valgfrit i 9. og 10. klasse)
Fransk (Valgfrit i 9. og 10. klasse)

Som supplement til vores danskundervisning tilbyder vi også DSA (Dansk som andetsprog) til andetsprogselever.

Besøg os på Ærø Efterskole.

Du er altid velkommen til at komme og få en rundvisning og uforpligtende samtale på skolen. Ring og aftal et besøg med vores forstander Mogens eller læs mere her.

Ring til Mogens og
book en rundvisning
+45 5119 8816