Kunst er et møde med verden. Et kreativt, kunstnerisk møde med dig som levende menneske, når du udtrykker dig i dialog med andre mennesker. Kunst er noget som hjertet slår for vigtigheden af. Brændstoffet på KUNST er: Dig og det der interesserer dig.
På Ærø Efterskole kan du fordybe dig i at lave kunst, men du behøver ikke have arbejdet med det før. Du vil blive udfordret igennem alle typer kunstneriske udtryksformer og materialer. Du lærer at stole på din intuition og træffe personlige valg og bruge din viden og inspiration til at finde din egen kunstneriske og personlige retning.
Du skal have lyst til at arbejde selvstændigt og eksperimenterede, lyst til at finde din vej, lege og gå på opdagelse med din nysgerrighed ind i kunsten – og lyst til at være med i et fællesskab, hvor vi sammen sprænger rammerne for, hvad kunst kan være. På KUNST er der plads til at være dig – lige præcis den du er.
Her tager vi verdens puls gennem kunsten. Vi ser på kunst internationalt og tager os friheden til at tænke at ingen tanke er for stor eller for lille. På KUNST bliver du udfordret til at gå i dialog med verden gennem kunst f.eks. gennem tegning, kunstvideo, maleri, tekst, lyskunst, lyd, skulptur, land-art, performance og kunst-installation.
Vi arbejder projektbaseret i atelieret og udenfor skolen bl.a. i samarbejde med andre kunstnere og også andre unge på Ærø.
På Ærø Efterskole tænker vi, at innovativ kunst er noget, du skal afprøve og famle med for at finde vejen, til det du brænder for – og vi har masser af tid. Du får mulighed for at gøre noget, du ikke har prøvet før, og du får mulighed for lære om innovative og kreative processer, som du ikke ved hvor ender, men som bliver til kunst som kan ses, tolkes og mærkes af andre.
“Efterskolerummet giver muligheder for læring som er unik, grænsesprængende og personlighedsdannende. Det er et meget meningsgivende rum at være lærer i.”
Uddannet billedkunstner på Kunstakademiet
Tranderupgade 61
CVR.: 12680082
+45 62 52 17 24
© Ærø Efterskole