Draget af sprøde skorper, cremede puréer, damp, sydende pander og boblende gryder? Er du nysgerrig på friske, gode råvarer og lækre anretninger og på følelsen af at skabe noget sammen? Så er det helt og aldeles her du skal være; på Gastro-holdet på Ærø Efterskole.
Gastronomiens verden er eksploderet de senere år, og Danmark er for alvor begyndt at lyse op på det gastronomiske på verdenskort. Stoltheden over faget og vores egne råvarer vokser. Og det er netop den verden, vi dykker ned i på GASTRO. Her får du i løbet af dit efterskoleår smag for køkkenets grundlæggende færdigheder, og lærer at arbejde kreativt i køkkenet.
På GASTRO arbejder vi ¼ teoretisk og ¾ praktisk. For det første får du indblik i de mest basale tilberedningsmetoder, men der bliver også plads til at tænke ud af boksen. Vi har hænderne i det, vi lærer om. Alle sanser bliver aktiveret, når vi laver mad sammen. Vores tilgang til mad er nysgerrig og fordomsfri.
At følge en opskrift er noget man skal kunne i et køkken, men det er ikke nok. Vi vil forstå maden, og hvorfor den opfører sig, som den gør. Kemiske reaktioner, mikroorganismer, emulgatorer, fermentering og meget mere er i fokus i de retter, vi tilbereder sammen.
Råvarekendskab en vigtig del af at tilberede mad, og på Ærø Efterskole er der særligt fokus på de bæredygtige råvarer. Det er de råvarer, som gror, fanges, eller opdrættes så tæt på os som muligt og under forhold, der ikke belaster kloden mere end nødvendigt.
Vi står midt på en ø, der kulinarisk har masser at byde på. Vi skal rundt på øen og besøge lokale producenter og restauratører, og så skal vi på sanketur i det ærøske vildnis og samle vilde planter og urter til vores køkken.
Er du klar til at slippe din indre gastronom løs? Så er GASTRO linjefaget for dig!
På GASTRO kommer du til at:
“Det vigtigste for mig i relationen til eleverne er at få videregivet lysten og nysgerrigheden til madhåndværket – en nysgerrighed som skal spire hele livet!”
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed
“Jeg møder som udgangspunkt (alle) mennesker i øjenhøjde og med et åbent hjerte. Jeg har valgt at være efterskolelærer for at min passion for mad og min interesse for mennesker kan få lige meget plads”
Uddannet kok
Tranderupgade 61
CVR.: 12680082
+45 62 52 17 24
© Ærø Efterskole