Skip to main content

BEDSTEFORÆLDREDAG 

dec 2023
Julen på Ærø Efterskole

Kære læser

Hvert år omkring juletid inviterer Ærø Efterskole alle elevers bedsteforældre til bedsteforældredag. Dette år var ikke en undtagelse og det betød, at der lørdag d. 9. december ankom ca. 60 juleglade bedsteforældre til skolen.

Der blev sunget julesange, klippe-klistret og spist dejlig mad – og to bedstemødre fortalte om deres jul, der nærmest var fra to forskellige verdener. Eleverne kunne vise deres nuværende hjem frem, og deres bedsteforældrene kunne endelig se deres kære børnebørn og de nye venskaber, som skolen har givet dem.

Tak for at læse med i en juleversion af vores nyhedsbreve!

Julemagien fandt hurtigt vej til Ærø

Mens elevholdet udforskede Japan, så brugte efterskolens pedel, Kim, timer på at hænge lyskæder op på skolen. Overalt i den store spisesal, rundt i kanterne, lokalerne og under skolens tagrender blev de små funklede pærer hængt op. Derfor blev de hjemvendte eleverne mødt af et lyshav og en julestemning, der lynhurtigt indfandt sig hos alle.

Hvad der gjorde julemagien ekstra kraftig var, at der i starten af december faldt et tykt lag sne over Ærø. Sne der inviterede til kælketure, risengrød med smørklat, småkagebagning og sneboldskampe. Og så samledes en gruppe elever sig også om missionen at bygge en gigantisk snemand ved indgangen til spisesalen.