Overvejer du, om Ærø er efterskolen for dig? Så kom og besøg os!

Når du besøger os på Ærø, får du mulighed for at snuse til, hvad vi kan være for dig, og hvilke forventninger vi har til dig som elev. Derfor holder vi en samtale mellem dig, dine forældre og skolen, før du er endeligt optaget.

Du har to muligheder for samtale:

Vi tilbyder en online-samtale, hvor du kan besøge os hjemme fra sofaen. Du har selvfølgelig altid mulighed for at tage turen til det Fynske Øhav efterfølgende.

Du kan også vælge at besøge os, få en rundvisning og en samtale med os på skolen.

Vi glæder os til at møde dig!

Datoer for besøgsdage:

  • Søndag den 10. december 2023 kl. 14.30-17.00
  • Søndag den 14. januar 2024 kl. 14.30-17.00
  • Søndag den 3. marts 2024 kl. 14.30-17.00
  • Søndag den 21. april 2024 kl. 14.30-17.00
  • Søndag den 2. juni 2024 kl. 14.30-17.00

Alle besøgsdage begynder fælles, hvor vi synger sammen, og forstanderen giver en introduktion til skolen. Herefter er der rundvisningen for alle rundt på skolen, hvor vi også går mere detaljeret ind i livet på skolen, som vi går rundt og ser, hvor det skal udfolde sig. Afslutningsvis vil der være mulighed for en personlig samtale, hvis I mener, at der er behov for dette. 

Hvis færgetiderne gør, at I ikke har mulighed for ankomme til den fælles start på besøgsdagen bedes I kontakte os. Så finder vi en god løsning.

Til alle vores besøgsdage er det nødvendigt at tilmeldig sig. 


Du kan også deltage i en af vores camps, hvor du prøver at gå på efterskole for en dag.

Praktisk informationer:

Ærø ligger placeret midt i Danmark i det Sydfynske Øhav. Du kan tage færgen til øen fra både Svendborg, Faaborg, Fynshav (Als) og Rudkøbing.

Se afgangstider for færgefarten fra Svendborg, Faaborg og Fynshav HER

Se afgangstider for færgefarten fra Rudkøbing HER

Kommer du med tog?

Så anbefaler vi, at du tager toget til Svendborg. Færgelejet ligger tæt på stationen, og overfarten for gående er billig. Når du ankommer til Ærøskøbing er der busser, der kører direkte til skolen. Alle busser på Ærø er gratis at rejse med.